Trænger din virksomhed til en IT opgradering?

Igennem flere års samarbejde med et væld af forskellige virksomheder i mange forskellige størrelser – lige fra en familieejet tøjbutik med en enkelt bærbar, til virksomheder med flere hundrede computere og servere, har vi nået til et vist punkt hvor vi kan se tendenser og handle ud fra de løsninger der nu igennem flere år er gennemprøvede og har skabt vækst hos vores kunder og gjort deres arbejdsdag mere effektiv.

Mange er vandt til ofte at skifte vores personlige computere, smartphones og tablets ud, men glemmer ofte vores arbejdscomputere.

Derfor vil vi gerne dele nogle af de erfaringer i denne serie af de mest hyppige tegn på at en virksomhed trænger til at få opdateret soft- og hardware.

1. Jeres virksomhed trænger til en opgradering hvis:

Netværk og computere benyttes, men langt fra effektivt.Sløv computer er lig med sløv virksomhed
Vi kender det alle sammen; en gang i mellem oplever man at ting fungerer ikke som de skal i ens hjem – f.eks. døren til en af værelserne der binder, eller kaffemaskinen der lækker ganske lidt – ting som ikke fungerer optimalt, men som man blot har lært at leve med.
Disse ting kan være ok hvis de ikke er til stor gene, men i en virksomhed hvor der står både kundetilfredshed, omdømme og omsætning på spil, skal der helst ikke være noget der hindrer virksomheden i at nå sit mest effektive og højeste potentiale.
F.eks. en computer der var ny for 3-4 år siden og hurtig til at starte op og til at håndtere adskillelige kørende programmer uden tøven, er nu efter mange års brug beriget med en større datamængde der er indsamlet i løbet af årene, der nu sørger for at computeren er op mod 20 minutter om at starte op og som gør at den næsten ikke kan følge med, selv når der kører få programmer som Word, Excel og Outlook eller fag-specifikke applikationer.

Eller den aldrende router som blev købt for 7-8 år siden, som stadig kun har en net hastighed på en tiendedel af hvad nutidens routere har og effektivt sørger for unormalt lange arbejdsdage eller kunder og partnere der ikke modtager vigtige E-mail korrespondancer til tiden. Heldigvis er der flere muligheder for selv at se om ens netværk og computere blot trænger til en grundig rengøring eller om det er ved at være til at udskifte dele eller investere i en helt ny IT-infrastruktur.

For internet hastighed kan værktøjet SpeedTest.Net benyttes for at teste for det første om man har den hastighed man egentlig betaler for, og for det andet om den måske skal opgraderes (For normal arbejdshastighed anbefales 8-10 Mbit/s download pr computer tilsluttet nettet og min. 2Mbit/s for virksomheden). Med hensyn til computernes hastighed kan værktøjet UserBenchmark benyttes for at sammenligne arbejds-effektiviteten med nuværende computere – se under typen: “Workstation” og hvis denne er rød, er det tid til at udskifte.

I næste uge ser vi på begrebet EOL som står for End-of-life og hvilken betydning dette har for en virksomheds IT.

Kilder:

http://www.idtheftcenter.org/images/breach/DataBreachReports_2016.pdf